Jelling Friskole - på vej mod 10 års fødselsdag.
 

I år har vi sagt VELKOMMEN til skolens 10.skolehold og til august næste år fylder vi 10 år.

 På Jelling Friskole er vi stolte af, at vi siden starten i august 2013, har fået opbygget en solid, levende skole. Vi oplever en sund udvikling - og vi er glade for at vise rundt i vores skolemiljø, hvor vores fælles værdier:  

glæde, kompetencer og fællesskab

kommer til udtryk.

 

Ønsker I at aftale besøg på friskolen? Send en mail til info@jellingfriskole.dk

 

Velkommen til friskolelivet

På Jelling Friskole er det nære i højsædet. Faglighed og kreativitet går hånd i hånd, og der er ikke langt fra tanke til handling.

Vi vil gerne byde jer alle velkommen til friskolelivet. Et skoleliv, hvor vi kommer tæt på hinanden, og hvor meget kan lade sig gøre, fordi vi løfter opgaverne sammen. Der er ikke nogen facitliste til, hvordan livet i friskolen skal leves. Vi er sammen om at finde ud af, hvordan Jelling Friskole og alle omkring skolen kan hjælpe til at skabe liv, læring, trivsel og skønne betingelser for jeres børns skoleliv. Og vi er allerede godt i gang!

Visionen er at uddanne verdensborgere ved at basere skolens grundværdier på glæde, kompetencer og fællesskab.

"Hej med dig. Vil du besøge Jelling Friskole på FACEBOOK            - så tryk lige på den sorte dimsedut..."

12 STATEMENTS OM SKOLEARBEJDET

Følgende statements om arbejdet på Jelling Friskole blev vedtaget på generalforsamlingen 21. april 2016. Der er dels tale om refleksioner over skolens eksisterende praksis, dels om konkrete mål for de kommende års skolearbejde. Alle statements kan føres tilbage til skolens tre grundværdier; glæde, kompetence og fællesskab.

Læs mere her: