Kostpolitik

MAD ER GLÆDE, TRIVSEL og VELVÆRE 

På Jelling Friskole vægter vi madkulturen højt. Det er vigtigt, at eleverne får en forståelse for at god, nærende og bæredygtig mad er en vigtig medspiller for et godt sundt liv. 

Vi inddrager eleverne i madlavning i både skoledelen, fritidsdelen og i arrangementer omkring skolen. Af eksempler herpå kan nævnes:

- madlavning i forbindelse med temaundervisning om andre kulturer
- mandagskokke i SFO'en
- fransk kokkeskole i klubben
- krabbefangerdag med efterfølgende krabbesuppe kokkeret over bål
- madlavingskurser for forældre og børn, arrangeret af Støtteforeningen

 

MADORDNING

Jelling Friskole tilbyder madordning, som man kan tilvælge helt eller delvist. Ordningen er et samarbejde med UCL's kantine.

HAVER TIL MAVER

'Haver til Maver' er et projekt, som har været en del af Jelling Friskoles kultur fra første dag. Vi har en dejlig stor have at boltre os i, hos en lokal gårdejer, i kort gåafstand fra friskolens adresse. I denne have har vi fået tildelt et stort stykke jord, som vi hvert år planter til med grøntsager, urter, blomster, bær osv. I løbet af sæsonen besøges haven flittigt, så eleverne får en god indsigt i processen frø - spiring - vækst - høst. Noget af høsten tilberedes i haven over bål, andet tager vi med tilbage til friskolen og tilbereder.